Udviklingspolitisk fokus på klimasamarbejde risikerer at vende lavindkomstlande ryggen

Vi skal lytte mere og have mere ligeværdige partnerskaber med Afrika, er ønsket fra vores udenrigsminister. Men spørgsmålet er, om vi reelt vil lytte, og om vi glemmer de fattigste lande, skriver Anne Mette Kjær.

I 2025 skal Danmark have en ny udviklingspolitisk strategi. Der er mange ønsker til den fra forskellige ministre. Lars Løkke understreger de afrikanske landes geopolitiske vigtighed. Vi har for eksempel brug for deres opbakning i FN-resolutioner mod Ruslands invasion af Ukraine.

Så Afrika er vigtig, men det er uklart, hvilke specifikke lande udenrigsministeren tænker på udover, at det skal være nøgleaktører. For "hvis ikke vi selv byder os til, vil andre gøre det", siger han med reference til Kina.

Som både minister for global klimapolitik og internationalt udviklingssamarbejde, lægger Dan Jørgensen naturligt vægt på klima: "Kampen mod klimaforandringerne er også en kamp mod fattigdom. Vi kan ikke tænke fattigdomsbekæmpelse uden, at vi også tænker klimaløsninger".

Login