Udenrigsministeren forsvarer million-besparelse

SAMRÅD: Udenrigsministeriets spareplan på 200 mio. kroner sænker udgifter fra et ”ekstraordinært” til et ”normalt” niveau på en række områder. Det forklarede udenrigsministeren onsdag i et åbent samråd.

Terrorbekæmpelse, kvinders rettigheder og børnebortførelser var de centrale emner, da Socialdemokraterne onsdag havde udenrigsminister Kristian Jensen (V) i samråd om Udenrigsministeriets spareplan på 200 mio. kroner.

Ministeren anerkendte på samrådet, at ”med færre ressourcer kan vi ikke lave det samme som før", men forsvarede nedskæringerne ved særligt at pege på tidligere tiders ”ekstraordinære” høje udgifter.

Det gjaldt bl.a. i forhold til terrorbekæmpelse, som rammes af regeringens sparekniv.

Login