SF kæmpede for flere penge til klimabistand på finansloven: "I slutspurten var der ikke plads til det"

Det lykkedes ikke for SF at sikre penge til additionel klimabistand på næste års finanslov.

Mandag kunne SVM-regeringen med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen præsentere næste års finanslov sammen med otte af Folketingets partier.

I forhandlingerne kæmpede SF for at få ekstra penge til klimabistand ud over ulandsrammen på 0,7 procent af bni – også kendt som additionel klimabistand – men det lykkedes ikke for partiet.

"Vi kunne godt se, hvor det bar hen med den meget lille ramme, der var. Så i slutspurten, var der ikke plads til det med vores prioriteringer," siger Lisbeth Bech-Nielsen, der er finansordfører for SF.

Login