Sådan er de sidste 385 corona-millioner fra standbypulje fordelt

HJÆLPEPAKKE: "Det er helt afgørende, at vi fastholder fokus på kerneværdierne og de langsigtede mål i vores udviklingsarbejde," siger udviklingsminister om sidste del af hjælpepakke til udviklingslande.

Pigers ret til uddannelse, flere (og grønne) job og en fremtidssikring af den afrikanske økonomi.

Det er nogle af de områder, som den tredje og sidste del af en corona-hjælpepakke til verdens fattigste lande skal styrke. Regeringen og partierne bag har særligt fokus på at beskytte og fremtidssikre fremskridtene i udviklingslandene, lyder det i en pressemeddelelse, efter at parterne søndag er nået til enighed.

"Det er samtidig helt afgørende, at vi fastholder fokus på kerneværdierne og de langsigtede mål i vores udviklingsarbejde," siger minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn (S).

Login