Regeringen vil vurdere al lovgivning ud fra FN's verdensmål

Regeringen arbejder på en plan, der skal sikre, at FN's verdensmål vurderes i alle ministeriernes lovgivningsarbejde.

Regeringen er ved at udarbejde en plan for at implementere FN's verdensmål i lovgivningen. Alle ministerierne skal inkluderes i arbejdet, skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) er målet, at alle lovgivningsforslag skal vurderes i forhold til verdensmålene og deres delmål.

"Regeringen ønsker at have verdensmålene for øje, når der udvikles ny politik i Danmark. Det gælder både, når der er positive så vel som negative konsekvenser af lovgivningen. Derfor har vi besluttet at udvide fokus på verdensmålene i lovgivningsarbejdet, så alle de 17 verdensmål og 169 delmål fremover tænkes ind," udtaler finansminister Nicolai Wammen i pressemeddelelsen.

Login