Regeringen vil gerne tælle private midler med i klimafinansieringen

COP24: Reglerne skal være klare, men private midler skal tælle med i klimafinansieringen til ulandene, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). Bare det ikke er talgymnastik, lyder det fra ngo i Katowice, hvor forhandlingerne mellem rige og fattige lande spidser til.

Danmark har været med til at mobilisere store summer privat kapital til den grønne omstilling i udviklingslandene. Men skal den slags tælle med som det officielle danske bidrag til klimafinansiering til udviklingslandene?

Det mener den danske regering, der under forhandlingerne ved klimatopmødet i Katowice ønsker, private midler skal inkluderes i landenes forpligtelse til ulandene.

”Præcis hvordan det skal gøres, er noget af det, der skal drøftes. Men vi er positive over for at tælle private kilder med i opgørelsen af klimafinansieringen,” siger udviklingsminister Ulla Tørnæs.

Login