Ny SF-udviklingsordfører: Der er en hårfin grænse mellem sikkerhedspolitik og udvikling

Efter et gruppemøde tirsdag har SF besluttet at rokere rundt på partiets ordførerskaber. Det betyder blandt andet, at Karsten Hønge overtager ordførerskabet for udvikling efter Marianne Bigum. Han lægger ud med begejstring for regeringens nye afrikastrategi og udsigt til styrkelse af diplomatiet.

Det er et forsøg på at tænke tværs af udvikling, sikkerhedspolitik og udenrigspolitik, når SFs ordførerposter på de tre områder nu alle placeres hos én person, Karsten Hønge.

”Der kan nogle gange være en hårfin grænse mellem forsvarspolitik og sikkerhed og udenrigspolitik og udviklingspolitik,” siger den 65-årige SF’er selv.

Siden 2019 har Karsten Hønge været udenrigsordfører samt næstformand i Natos Parlamentariske forsamling og medlem af Udenrigspolitisk Nævn.

Login