Ny general: DUF får en synlig leder i mig

TILTRÅDT: Morten E.G. Jørgensen har ambitioner om at gøre ungdommens paraplyorganisation til en stærk demokratisk aktør – indadtil og udadtil. Startskuddet lød i går, hvor den nye generalsekretær havde første arbejdsdag.

En af de sidste dage i november 2016 befinder Morten E.G. Jørgensen sig i gode venners laug. De drikker øl og hygger sig. Få dage forinden er Morten blevet afskediget som særlig rådgiver for daværende forsvarsminister Peter Christensen (V), som er blevet sat af posten i forbindelse med Lars Løkkes ministerrokade.

Samtalen i venneflokken falder tilfældigvis på generalsekretærstillingen i Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, der netop er blevet ledig efter den tidligere general, Henriette Laursen.

I dagene efter kan Morten ikke slippe tanken om ledelsesjobbet hos DUF, og han sætter derfor kurs mod et sommerhus ved Tornby Strand i Nordjylland for i ro og mag at tænke muligheden igennem.

Login