Ny EU-aftale med ulande på trapperne: Flere skal hjemtage afviste asylansøgere

BRUXELLES: Central handels- og bistandsaftale mellem EU og 79 lande i Afrika, Stillehavet og Vestindien skal snart genforhandles. En central hjørnesten for Danmark er, at en række lande med mange migranter forpligter sig til i højere grad at hjemtage afviste asylansøgere.

EU's udviklingssamarbejde, Cotonou-aftalen, med 79 lande i Afrika, Stillehavet og Vestindien skal fornys, og mandag mødes udenrigsministrene i Bruxelles for at finde fælles fodslag om det endelige forhandlingsmandat. 

Det nye samarbejde får tilnavnet Post-Cotonou og regulerer blandt andet ulandsbistand og handelsaftaler mellem EU og de 79 stater, der har den samlede betegnelse AVS-landene.

Det er imidlertid forventningen, at mødet mandag reelt er en formalitet. Allerede i denne uge mødtes udviklingsministrene i Bruxelles, og Danmarks udviklingsminister, Ulla Tørnæs (V), er særdeles positiv over for det foreløbige resultat.

Login