Novo-fonden støtter coronabekæmpelse i Jordan og Tanzania med 20 millioner

CORONA: Novo Nordisk Fonden støtter fire coronarelaterede projekter i Jordan og Tanzania med i alt 20 millioner kroner. 

Fire projekter, der skal holde covid-19 under kontrol i Tanzania og Jordan, har fået en hjælpende hånd i form af i alt 20 millioner kroner fra Novo Nordisk fonden.

 “Vi er rigtig glade for at kunne sende bevillinger til bekæmpelsen af covid-19 i de her lande, som bliver meget hårdt ramt,” siger Hanna Line Jakobsen, senior vicepræsident for sociale og humanitære bevillinger i Novo Nordisk Fonden. 

De fire projekter, der hver får fem millioner kroner, forsøger at håndtere coronasmitten gennem særligt øget hygiejne og oplysning og håndteres af de tre organisationer World Diabetes Foundation, Unicef og Dansk Flygtningehjælp. 

Login