Medie-ngo: Storfilm skildrer journalistikkens skrækscenarie. Heldigvis har rapportere i brændpunkter stadig en sult efter retfærdighed

De virkelige journalister, vi støtter rundtom i verden, har heldigvis ikke tabt kompasset som deres forkælede og forblændede fiktive kolleger i den nye film "Civil War". De tilvejebringer derimod livsnødvendig information til borgerne, bider magthaverne i haserne og sætter krig og konflikt på det globale landkort, skriver Jesper Højberg, direktør i IMS.

"Jeg vidste ikke, om mine børn ville overleve dagen, eller om jeg ville komme hjem til dem".

Sådan lød det fra den Al Jazeeras Gaza-korrespondent Youmna El-Sayed, da hun i sidste uge talte til et talrigt publikum ved et arrangement, International Media Support (IMS) afholdt i en biograf i København.   

Midt i krigens mareridt spiller lokale journalister som Youmna en afgørende rolle: De sørger for, at befolkningen får livsvigtig viden om adgang til lægehjælp, mad og andre basale fornødenheder. Med ord og billeder holder de omverdenen orienteret om krigens konsekvenser for civilbefolkningen. Og dokumenterer overtrædelser af krigens regler.

Login