Lektor: Udenrigspolitisk aktivisme er et diffust begreb, der umiddelbart forvirrer mere, end det gavner
Danmark bliver meget tit set som aktivistisk inden for sin helt egen aktivisme-boble-forståelse. Det er som om, at aktivisme bare er noget, der indiskutabelt ligger i dansk udenrigspolitik, uden skelen til om andre lande handler på samme måde, skriver Henrik Larsen.
Hverken "aktivisme" eller "aktiv udenrigspolitik" blev nævnt i statsminister Mette Frederiksens redegørelse for den indenrigs- og udenrigspolitiske situation i Folketingets afslutningsdebat 29. maj.
Ordene glimrer også ved deres fravær i de fleste politiske taler og dokumenter på tværs af partier i regering og folketing. Men siden Den Kolde Krigs afslutning har rigtig mange forskere, kommentatorer, journalister og analytikere i det hele taget skrevet om dansk udenrigspolitik som aktivistisk.
De diskuterer også, på hvilken måde Danmark er aktivistisk, og om Danmark fortsat vil være aktivistisk. Der synes at være en opfattelse af, at aktivismen næsten er indbygget i dansk udenrigspolitik efter Den Kolde Krig, sådan at man kan forvente en bestemt udenrigspolitisk handlen eller diskutere, om Danmark har levet op til, hvad det skal, når det jo skal være aktivistisk.