Konservative: Danmark skal være mere selektiv i udvælgelsen af kvoteflygtninge

OPTAKT: Regeringen bør se på, hvilke nationaliteter der gør sig uheldigt bemærket i kriminalitets- og arbejdsløshedsstatistikker, før man beslutter sig for, hvilke lande man vil tage kvoteflygtninge fra. Det siger Konservative, der har kaldt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd.

Når Danmark igen begynder at tage imod kvoteflygtninge, bør man gå mere selektivt til værks i forhold til, hvilke lande man vælger at tage imod kvoteflygtninge fra.

Det mener Konservative, som derfor har kaldt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd torsdag.

"Der er nogle nationaliteter, hvor vi ser større integrationsproblemer end hos andre. Det er dem, som boner ud i kriminalitets- og arbejdsløshedsstatistikker. Derfor vil det bekymre mig, hvis ministeren planlægger udelukkende at tage kvoteflygtninge fra eksempelvis Somalia," siger Marcus Knuth, der er udlændingeordfører for Konservative.  

Login