Mænd dominerer i toppen af ngo'erne: Men kvinderne vinder en smule terræn

KAMPDAG: Langt de fleste generaler i ngo'erne er mænd, selv om kvinderne vinder en smule frem. Mænd tager en glaselevator til toppen, mener ekspert.

Kvinderne vinder en smule frem, men mændene sidder stadig tungt på magten i den danske ngo-sektor. Det viser en optælling foretaget af Altinget i forbindelse med kvindernes internationale kampdag søndag.

Vi har set på de ngo'er, som kom på Altingets top-20-liste i vores seneste magtanalyse. 14 af dem har i dag en mandlig direktør eller generalsekretær. Det er et lille fald i forhold til sidste år, hvor 16 havde en mand som daglig leder af butikken.

"Det er rigtig positivt, hvis vi kan se den tendens fortsætte. Men jeg bliver også nødt til at sige, at det er meget små tal, som derfor er meget volatile. I princippet kan vi tales ved næste år, og så er det gået den modsatte vej," siger kønsforsker Florence Villeséche, der er associeret professor ved CBS.

Login