Jensen bliver enevældig i Udenrigsministeriet

OVERDRAGELSE: Venstres næstformand Kristian Jensen (V) overtog mandag Udenrigsministeriet, der på fire år er gået fra at have fire til én minister ved roret. Det bliver en svær, men overkommelig opgave, forsikrer han.

Først blev fire til tre. Så blev tre til to. Og med mandagens overdragelse af udenrigsministerposten til Venstres næstformand Kristian Jensen blev to til én. Fremover skal han ene mand stå i spidsen for det prestigefulde udenrigsministerium.

Der venter således den nye minister en stor opgave. Både fordi han skal påtage sig summen af de opgaver, det førhen tog fire ministre at holde styr på. Men også fordi han skal leve op til den seneste V-udenrigsminister; Uffe Ellemann-Jensen, som takkede af på Asiatisk Plads i 1993.

En opgave, som Kristian Jensen, der stort set ikke har beskæftiget sig med udenrigsområdet før, føler sig tryg ved.

Login