Globalnyt er årets modtager af Nairobiprisen
Globalnyt modtager årets Nairobipris for sit fokus på dansk og globalt udviklingssamarbejde.
Nairobiprisen er i år blevet uddelt til frivillige og medarbejdere på mediet Globalnyt.
Det skriver Globalnyt i en pressemeddelelse.
Nairobiklubben, som er et fagligt forum for mere end 100 medie- og fagfolk med fokus på udviklingsstof, uddeler hvert år Nairobiprisen til en person, gruppe eller organisation, som på anerkendelsesværdig måde har bragt fattige landes vilkår frem i danske medier, eller som har stået for et perspektivrigt initiativ til gavn for befolkningsgrupper i fattige lande.