Forsker om fondenes internationale engagement: ”De skal indstille sig på at få røven i klaskehøjde”

Det bliver uundgåeligt mere politisk og mere komplekst for fondene at agere troværdigt udenfor Danmark, mener seniorforsker. Men det er ikke ensbetydende med, at de skal lægge sig i samme spor som regeringen eller de store organisationer. 

Seniorforsker Adam Moe Fejerskov fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) er ikke overrasket. De danske fonde er begyndt at rette blikket mere mod udlandet, efterhånden som fondenes formuer og formåen vokser. Men udviklingen fører nye problemstillinger og udfordringer med sig, som fondene skal være opmærksomme på, mener han.

”De problemer, fondene ser på, er jo ikke isoleret til Danmark, men i takt med fondenes opstigningen på den internationale himmel, er det vigtigt, man får taget de diskussioner, som skal tages om deres rolle, position og ansvar,” siger Adam Moe Fejerskov.

Den seneste udviklingspolitiske redegørelse fra regeringen er yderligere medvind til fondenes internationale engagement, fordi den lægger op til mere samarbejde med private fonde og virksomheder.

Login