FN vedtager dansk resolution mod tortur

KORT NYT: Massiv opbakning til dansk resolution mod tortur til FN's Generalforsamling tirsdag.

Der er nu opbakning fra 193 lande til dansk resolution mod tortur i FN's Generalforsamling, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelse.

Efter lange og intensive forhandlinger helt frem til vedtagelsen, lykkedes det tirsdag at få alle FN's 193 medlemslande til at vedtage en resolutionstekst, der indskærper forbuddet mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

"Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes Danmark igen i år at få vedtaget en stærk resolution i FN om den globale kamp mod tortur. Tortur er fortsat alt for udbredt, også selvom der er universel enighed om, at tortur skal bekæmpes. Med resolutionen sætter Danmark nu torturbekæmpelse endnu højere på dagsordenen. Og vi sætter fokus på vigtige områder som torturofres ret til at få rådet bod på situationen og vigtigheden af, at individer frit skal kunne kontakte de institutioner, der arbejder med at forebygge og bekæmpe tortur. Vi må og skal blive ved med at kæmpe mod tortur og for overholdelse af det bredt anerkendte, internationale regelsæt – i FN og i alle andre relevante sammenhænge," siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R). 

Login