”Flygtningesituationen er ikke en krise – det er en realitet”

MIGRATION: Danmark er ikke det eneste land, der lige nu skærper retorikken omkring asyl. EU-landene er i total vildrede over, hvordan de skal håndtere det voksende pres på grænserne. Men det nytter ikke noget at forsøge at forskanse sig, siger direktøren for den Internationale Migrationsorganisation, IOM.

BRUXELLES/VALLETTA: Generaldirektøren fra FN’s migrationsorganisation, IOM, er en ældre mand med smilende øjne og hvidt overskæg, der tager imod på organisationens kontor i Bruxelles midt i et hektisk visit i EU-hovedstaden. Hans rolige manerer og nedtonede stemmeføring afslører ikke, at han er på en mission i Bruxelles, der er, hvis ikke impossible, så i hvert fald temmelig svær at udføre.

William Lacy Swing vil have EU-landene til at droppe den modstand, der er mod at åbne grænserne for dem, der lige nu  - nogle endda ganske desperat - forsøger at finde vej ind i EU. Derfor besøger han EU-institutionerne for at forsøge at få ændret præmissen for debatten, som i vid udstrækning er kommet til at handle om, hvordan man bedst får folk til ikke at flygte i EU’s retning.

”Vi har prøvet at få afleveret den pointe, at dette ikke er en krise eller et problem. Det er en realitet, som skal håndteres ordentligt,” siger William Lacy Swing.

Login