EU arrangerer donorkonference for at samle nødhjælp til Tyrkiet og Syrien efter jordskælv
EU vil samle nødhjælp ind til de jordskælvsramte områder i Tyrkiet og Syrien ved en donorkonference i marts. De to lande kan regne med EU's støtte, siger EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen.
EU vil samle ind til nødhjælp til de nødstedte områder i Tyrkiet og Syrien, der tidligere på ugen blev ramt af et ødelæggende jordskælv.
Det meddeler EU-Kommissionen og det svenske EU-formandskab i en pressemeddelelse.
"Vi sender allerede nu en besked til befolkningen i Tyrkiet og Syrien: EU vil støtte jeres samfund. Ingen skal nemlig efterlades alene, når en tragedie som denne rammer et folk", udtaler EU's Kommissions formand Ursula von der Leyen i pressemeddelelsen.