Eksperter: Ny EU-Kommission varsler nyt fokus i udviklingspolitikken

NY KOMMISSION: Små ændringer i titler og arbejdsopgaver hos nye EU-kommissærer tyder på ændringer i EU’s udviklingspolitiske fokus. Sådan lyder vurderingen fra Henrik Larsen og Christine Nissen, der begge forsker i EU’s udenrigspolitik. 

Ordet ”nødhjælp” er røget fra en kommissærtitel, og ordet ”udvikling” ser ud til at være erstattet af ”partnerskab”. 

Det kan umiddelbart ligne småjusteringer, men ifølge Henrik Larsen, der er professor ved Københavns Universitet med fokus på EU’s udenrigspolitik, er der tale om et markant signal fra den nye formand for EU-Kommissionen.  

”Vi ser en nedtoning af traditionel udviklingspolitik, altså hvor udviklingspolitik er forstået som fattigdomsbekæmpelse. Udvikling er blevet underordnet EU’s mere generelle mål, som er strategisk styrke i verden og bedre adgang til markeder. På den måde vejer EU’s mere konkrete interesser tungere end ren udvikling,” siger han.  

Login