Dansk klimamodel skal inspirere til ulandsinvesteringer

INTERVIEW: Der er meget varm luft og få konkrete initiativer i debatten om klimafinansiering, mener direktør i PensionDanmark Torben Möger Pedersen, der var inviteret til FN's politiske stormøde i New York for at fortælle om erfaringerne med Klimainvesteringsfonden.

Private penge til klimainvesteringer i verdens fattige lande stod højt på dagsordenen, da stats- og regeringschefer mødtes med en stribe fagfolk til FN's generalsektær Ban Ki-moons stormøde om klima i New York tirsdag.

Blandt verdens klimapolitikere og aktører har der nemlig siden klimatopmødet i København i 2009 indfundet sig en erkendelse af, at alle de flotte hensigter ikke kan nås alene med hjælp fra staternes pengekasse. Særligt ikke ovenpå en økonomisk krise. Private penge er i høj grad nødvendige.

Men endnu er der kun få eksempler på, hvordan de private penge konkret kommer i spil. En undtagelse er den danske Klimainvesteringsfond. Og det er netop arbejdet med den, der fik FN-systemet til at invitere administrerende direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen, med til klimatopmødet.

Login