Dansk FN-ambassadør skal lede topmøde om nye fattigdomsmål

KORT NYT: Den danske FN-ambassadør, Ib Petersen, er blevet udnævnt til at lede forberedelser til et topmøde om verdenssamfundets nye fattigdomsmål.

Når en række af verdens stats- og regeringschefer i FN til september næste år skal blive enige om de nye mål for fattigdomsbekæmpelse, skal den danske FN-ambassadør, Ib Petersen, være med til at lede forberedelserne til mødet.

"Jeg glæder mig over, at Danmark er blevet bedt om at stå i spidsen for forberedelsen af det vigtige FN-topmøde i september 2015, der skal beslutte de fremtidige mål for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling, de såkaldte post-2015 mål," skriver handels og udviklingsminister Mogens Jensen (S) i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet og fortsætter:

"Regeringen har anlagt en offensiv politik i forhold til FN-samarbejdet, og det betaler sig," siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen.

Store fremskridt 
De nye mål for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling afløser FNs 2015-mål, der har bidraget til at at halvere antallet af ekstremt fattige i verden og antallet af mennesker uden adgang til rent drikkevand.

Login