Danmarks Indsamling 2014: Når mor mangler

KORT NYT: Årets Danmarks Indsamling er i gang og kulminerer i et indsamlingsshow på DR den 1. februar. Røde Kors samler ind til forebyggelse af mødredødelighed i Laos under temaet "Når mor mangler".

Overskriften for dette års Danmarks Indsamling er "Når mor mangler". Indsamlingen er allerede  i gang og kulminerer i et tv-show på DR lørdag den 1. februar

Danskerne samler i år ind til 12 forskellige projekter, der blandt andet skal bekæmpe mødredødelighed i forbindelse med graviditet og fødsel, forebygge hiv/aids blandt kvinder og hjælpe forældreløse børn til en fremtid.

Organisationerne bag Danmarks Indsamling har i år besluttet, at der også skal samles penge ind til projekter uden for det afrikanske kontinent. Selv om den største del af verdens fattige befolkninger stadig lever i Afrika, har en række afrikanske lande udviklet sig til mere bæredygtige samfund. Samtidig er en række latinamerikanske og sydøstasiatiske lande at finde på OECD's liste over verdens fattige lande.

Login