Danmarks første havplan en enestående mulighed for at rette op på det forsømte verdensmål 14

Forhandlingerne om Danmarks første havplan, som skal sikre god miljøtilstand, økosystembaseret forvaltning og bæredygtig brug af havet, er i gang. God miljøtilstand skulle være nået i alle havområder i 2020, så der er grund til at lave en ambitiøs havplan – for vi er allerede forsinkede, skriver Katherine Richardson.

I flere år har vores øjne været rettet mod klimaet, og hvordan vi løser klimakrisen. Vi er langt fra i mål, og derfor skal vi ikke lette på speederen, når det kommer til klimahandling. Tværtimod skal der gøres meget mere, end vi gør i dag.

Men i vores iver efter at løse klimakrisen risikerer vi at glemme, at det ikke kun er klimaet, der påvirkes af menneskelige aktiviteter. Til trods for, at havet er enormt og dækker to tredjedele af klodens overflade, har vi mennesker ændret det så meget med vores aktiviteter, at havets natur er i krise. Og havets krise er i virkeligheden vores egen, da et sundt hav er helt essentielt i kampen for at holde klimaet stabilt og for at opretholde biodiversiteten – og dermed også for vores egen overlevelse.

Den blå kugle, vi kalder vores hjem, er netop blå, fordi store dele af overfladen er dækket af vand. Det vand og dets bevægelser er med til at styre klodens havstrømme, temperaturer, vejrsystemer og optag af CO2. Og ikke mindst er det levested for en lang række økosystemer, dyr og planter. Havvindmøller er et af de vigtigste tiltag til at løse klimakrisen, men de kan ikke løse krisen i havet. Her skal vi tage andre midler i brug. Og ét af disse midler er en god havplan.

Login