Danmark støtter fred og stabilisering i Sahelregionen med 125 mio. kr.

KORT NYT: Regeringen afsætter 125 millioner kroner over 5 år til en række indsatsområder, hvor formålet er at bekæmpe de grundlæggende årsager til ustabiliteten i Sahelregionen.

Mandag lancerede regeringen under FN's Generalforsamling i New York et regionalt Freds- og Stabiliseringsprogram for Sahel, som bl.a. dækker Mali og de øvrige lande i regionen.

"Sahel-programmet supplerer Danmarks langsigtede udviklingsmæssige samarbejde og humanitære indsats i regionen. Programmet fokuserer på dialog og forsoning, sikkerhedssektorindsatser og indsatser mod ekstremisme, radikalisering og organiseret kriminalitet," skriver Christian Friis Bach i en pressemeddelelse.

Formålet med det nye Sahel-program er at skabe løsninger på kriserne på tværs af grænserne, så der kan dannes grundlag for varig fred og udvikling i hele regionen.

Login