Danmark giver 15 millioner til irakiske flygtninge

KORT NYT: Internt fordrevne i det nordlige Irak kan se frem til 15 millioner kroner fra den danske regering. Pengene vil blandt andet blive brugt til vinterudstyr, hygiejnepakker og en forbedring af vandforsyningen.

Regeringen har valgt at opgradere den humanitære indsats i det nordlige Irak med 15 millioner kroner.

"Danske nødhjælpsorganisationer har oplevet stor efterspørgsel fra deres lokale partnere i det nordlige Irak og har derfor hårdt brug for flere midler," siger handels-  og udviklingsminister Mogens Jensen (S) i en pressemeddelelse.   

Pengene er blevet fordelt i mellem Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet og Dansk Røde Kors.

Login