Danmark genoptager sin udviklingsstøtte til Zimbabwe

KORT NYT: Danmark genoptager sin udviklingsstøtte til Zimbabwe og giver op mod 200 millioner kroner om året frem til 2015.

Lørdag blev en ny fælles udenrigspolitisk og udviklingspolitisk platform, det såkaldte landepapir, offentliggjort for Danmarks engagement i Zimbabwe frem til 2015.

Engagementet betyder, at Danmark frem til 2015 yder en støtte på op mod 200 millioner kroner om året. Pengene har til formål at fremme et demokratisk Zimbabwe med reduceret fattigdom, respekt for menneskerettigheder og økonomisk vækst.

Samtidig med offentliggørelsen har det zimbabwiske folk vedtaget en ny forfatning ved en folkeafstemning. Den nye forfatning skal være med til at bane vejen for frie og retfærdige præsident- og parlamentsvalg om cirka en måned.

Login