Danmark eftergiver gæld til Burma

KORT NYT: Danmark har besluttet at eftergive gæld på 296,5 mio. kr til Burma. Eftergivelsen er en del af en international aftale om gældslettelse og gældsomlægning til landet.

Danmark eftergiver gæld på 296,5 mio. kr. til Burma. Det er en international aftale om gældslettelse og gældsomlægning til landet, som ligger bag eftergivelsen.

"Vi sender nu et politisk signal til Burma og omverdenen om, at vi støtter den positive udvikling, som landet endelig er inde i. Når vi eftergiver gæld, vil det hjælpe de mange fattige burmesere, som mangler ordentlige skoleforhold og sundhedstilbud. Der bliver frigjort ressourcer, så der bliver bedre råd til nødvendige investeringer i at forbedre levevilkårene for mange burmesere," siger Christian Friis Bach (R) i en pressemeddelelse.

Eftergivelse af gælden giver Burma mulighed for at optage lån gennem de internationale udviklingsbanker.

Login