Bjørn Førde: Løkkes kolleger i Afrika er helt med på hans pragmatiske idealisme

Lars Løkke Rasmussen har ofte vist, at han som få danske politikere kan indtage og dominere en scene, og det lykkedes ham også i Festsalen på Københavns Universitet, da han for en uge siden præsenterede regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

Panderynkerne havde statsministerlignende karakter, tungt stof blev jævnligt krydret med smarte ’oneliners’, tonen over for de mange studerende var passende kammeratlig, og hele hans ærinde handlede i virkeligheden om, at denne strategi skal bidrage til at sikre de fremtidige generationer af danskere et godt og sikkert liv i en ”usikker, uforudsigelig og kompliceret verden”, som der står med store bogstaver på en hel side i starten af strategien.

For at ingen af os skulle være i tvivl om, at han mente det med fremtidssikringen alvorligt, henviste udenrigsministeren til sine ufødte børnebørn. Hvilket fik mig til at tænke på, at udenrigsministeren muligvis har lige så lidt styr på sine børns kærlighedsliv, som vi tilsyneladende har på verdens akser af onde kræfter, klimaforandringer, fejlslagen globalisering og pandemier – plus den historie af relationer mellem Nord og Syd, Øst og Vest, som i disse år får de tektoniske plader til at bevæge sig uforudsigeligt under vores fødder.