Ansat ved IMR nægtet indrejse i Egypten

EGYPTEN: En medarbejder ved Institut for Menneskerettigheder er sendt direkte tilbage til Danmark af de egyptiske myndigheder på grund af ”mistænkelig træning” af unge egyptere. Politisk agenda ligger formentlig bag, lyder det fra ekspert, der kritiserer den danske bistand til Egypten. 

Udenrigsministeriet har taget kontakt til de egyptiske myndigheder, efter at en projektleder fra Institut for Menneskerettigheder er nægtet indrejse ved ankomsten til Cairo Airport.

Mandag den 27. oktober blev den danske statsborger Ashraf Mikhael stoppet på grund af ”sikkerhedsmæssige årsager” af de egyptiske myndigheder. Samme dag blev han sendt tilbage til Danmark via Istanbul.

Institut for Menneskerettigheder bekræfter overfor Altinget, at deres medarbejder er blevet nægtet indrejse i Egypten, der modtager ca. 30 millioner kroner årligt i bistandsmidler fra Danmark.

Login