Ny bistandsdefinition undgår vigtige spørgsmål

BAGGRUND: Rammerne for en ny definition af udviklingsbistand er på plads. Især kommercielle lån skal knækkes, og bistand til fattigste lande skal øges. Men den stopper ikke mulighed for udhuling af bistanden, mener ekspert. Asyludgifter kan fortsat medregnes.

Kort før jul nåede medlemmerne af OECD til enighed om en politisk aftale om retningslinjerne for en opdateret definition af udviklingsbistanden, der ellers har været uændret i 40 år.

Det kan lyde tørt og teknisk. Men hvad der kan tælles med som udviklingsbistand for de enkelte lande har stor betydning for, hvordan fremtidens udviklingsbistand udformer sig.

”Det er fuldstændig afgørende for, hvilken type bistand man giver. Hvis udgifter ikke kan rapporteres som udviklingsbistand, er der stor sandsynlighed for, at man vil bruge pengene anderledes,” siger Adam Moe Fejerskov, der er ph.d.-studerende ved DIIS og har fuldt forhandlingerne om definitionen tæt.

Login