Bekymrede organisationer før Afrika-topmøde: EU’s migrationsdagsorden udhuler bistand

TOPMØDE: Udviklingsmiljøet frygter, at stort migrationstopmøde mellem EU og Afrika bliver startskuddet til en udhuling af udviklingsbistanden til kontinentet til fordel for mere fokus på sikkerhed, grænsekontrol og hjemsendelse.

BRUXELLES: EU-landene vil bruge et stort anlagt topmøde på Malta med 36 afrikanske lande i næste uge til at få afrikanerne til at løse de europæiske landes problemer med tilstrømning af både flygtninge og økonomiske migranter fra kontinentet.

Sådan lyder analysen fra flere udviklingsorganisationer forud for mødet i den maltesiske hovedstad Valletta, der er indkaldt for at skabe bedre samarbejde om migration mellem de to blokke.

Mødet blev stablet på benene i kølvandet på det meget omtalte forlis i libysk farvand syd for den italienske middelhavs-ø Lampedusa i foråret, der kostede over 700 migranter livet. Selv om fokus i Europa nu er skiftet mod de mange hundrede tusinde, der er krydset ind i EU fra Tyrkiet siden i sommer, er det fortsat verdens mest dødelige migrationsrute med små 3000 omkomne alene i år.

Login