Kristian Jensen: Vi tilpasser os virkeligheden

Q&A: Regeringen vil fastholde en historisk høj humanitær bistand. Det skal stoppe flygtningestrømme og bekæmpe migration, mener udenrigsminister Kristian Jensen (V).

Med en udviklingsbistand på 0,7 procent af BNI og en fastholdelse af midlerne til nødhjælp, som I har annonceret, bliver det den højeste andel af udviklingsbistand til nødhjælp i flere år. Hvorfor ser vi den udvikling?

”Stigningen afspejler den globale flygtningekrise med over 60 millioner mennesker på flugt, millioner af internt fordrevne og den akutte krise med flygtninge og migranter, der søger mod Europa.

Vi tilpasser os virkeligheden ude i verden, og der er massivt behov for humanitær bistand i nærområderne både i forhold til konflikten i Syrien, men også i for eksempel Sydsudan og Yemen,” skriver udenrigsminister Kristian Jensen (V) i en skriftlig kommentar til Altinget.

Login