Arbejdspladsminister for hele verden

INTERVIEW: Samspillet mellem udvikling og handel bliver den vigtigste opgave for den nye handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S). Han erkender, der kan ligge interessekonflikter. Men nye job er den bedste vej ud af fattigdom for ulandene, slår han fast.

Det var ellers planlagt, at de skulle indstilles. Men noget af det første, den nye handels- og udviklingsminister, Mogens Jensen, gjorde som minister, var at fortsætte erhvervsstøtteprogrammerne i Vietnam.

Netop Vietnam er af blandt andre Mogens Jensen gang på gang fremhævet som en solstrålehistorie på, hvordan dansk udviklingsbistand kan føre til danske arbejdspladser - i alt er ca. 140 virksomheder til stede i landet, hvoraf en stor del er opstået på grund af den danske bistand til landet.

"Samtidig med at vi har været med til at løfte Vietnam ud af fattigdom, er vi med til at skabe arbejdspladser i landet med dansk teknologi. Det ville være tudetosset, hvis vi ikke også udnyttede de eksportmuligheder, der ligger her," siger han.

Login