VUC føler sig efterladt på perronen
VUC: Finansloven for 2021 indeholder et stort løft til ungdomsuddannelserne. Voksen- og efteruddannelsesområdet får dog ikke noget ekstra. Dybt underligt, lyder det fra sektoren.
”Det må være en fejl,” skrev formanden for Danske HF & VUC, Pernille Brøndum, søndag på Twitter.
Hun havde læst finansloven for 2021 og kunne ikke finde hf-enkeltfag blandt investeringerne på uddannelsesområdet.
Men det var ikke en fejl.