Vilhelmsen: Vi skal tage udgangspunkt i den enkelte

INTERVIEW: Eleverne skal i centrum, og tilliden til lærerne skal genetableres, siger SF's børne- og undervisningsordfører Annette Vilhelmsen som optakt til efterårets folkeskoleforhandlinger.

SF's børne- og undervisningsordfører Annette Vilhelmsen har for nyligt været til genforening med sin gamle folkeskoleklasse, da Altinget | Uddannelse møder hende på Christiansborg til en samtale om folkeskolen og efterårets reform.

Genforeningen var tankevækkende for den tidligere lærer og cand.pæd., der blev valgt ind i Folketinget for første gang ved september-valget i fjor.

"Jeg gik på en landsbyskole, som allerede opgav nogle børn på forhånd, og som ikke havde øje for de børn, der havde det svært. Det går ikke. Det er simpelthen børns ret at gå i en folkeskole, som man får noget ud af. Grundlæggende er det den samme udfordring, vi står overfor i dag. For 20 procent af vores børn får ikke noget ud af folkeskolen."

Login