Vilhelmsen vender tilbage til skoleområdet

ROKADE: SF's forhenværende partiformand Annette Vilhelmsen bliver partiets nye børne- og undervisningsordfører. Den post havde hun også, inden hun blev formand for venstrefløjspartiet.

SF's forhenværende partiformand Annette Vilhelmsen skal fremover tegne partiets børne- og undervisningspolitik.

Det står klart, efter venstrefløjspartiet torsdag fordelte ordførerposterne i folketingsgruppen.

Hun overtager efter kollegaen Pernille Vigsø Bagge, som nu bliver kirke-, social-  og kommunalordfører. Ud over børne- og undervisningsområderne bliver Annette Vilhelmsen også ordfører for forskning, innovation og videregående uddannelser samt kulturområdet.

Login