Vilhelmsen: Reformudspillet kommer tirsdag

FOLKESKOLE: Ifølge SF-formand Annette Vilhelmsen vil regeringen præsentere sit udspil til en folkeskolereform på tirsdag i næste uge.

Først var meldingen, at regeringens udspil til en folkeskolereform ville blive præsenteret "i løbet af efteråret." Så blev det "inden jul," og tidligere på ugen sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) så, at udspillet ville komme "om et par uger." 

Men nu fortæller SF-formand Annette Vilhelmsen, at regeringens udspil vil blive offentliggjort på tirsdag i næste uge.

"Det er en god plan, og jeg bakker op om den. Jeg synes, det er rigtig godt at få taget et ordentligt initiativ til at få gjort de unge klar til ungdomsuddannelserne. Der er 20 procent, der ikke får en ungdomsuddannelse, fordi de ikke kan læse, skrive og regne i dag. Men hele fremlæggelsen kommer på tirsdag," fortæller Annette Vilhelmsen, der indtil formandsskiftet var partiets børne- og undervisningsordfører, til b.dk.

Login