Vejlederne tvivler på 95-procents-målsætningen

VEJLEDE: Målet om 95 procent med en ungdomsuddannelse er skudt for højt. Mere håndholdt vejledning af unge og tværgående samarbejde i alle kommuner er løsningen, mener Danmarks Vejlederforening.

De står i skellet mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne og skal guide de unge videre. Dermed kan vejlederne fra første parket se, hvordan de unge klarer sig.

Og med meldingerne om et tal for andelen af unge med en ungdomsuddannelse, der bliver ved med at falde, erkender formanden for vejlederne i Danmarks Vejlederforening, Per Rye, at målet om 95 procent er for højt.

"Det kan godt være, at målet skal justeres, for jeg er bange for, at det er skudt for højt. Vi prøver, men 95 er ikke nemt at nå, og tallet har jo kredset om 80 procent i efterhånden mange år. Selvføælgelig skal vi have hævet det, men vi kan ikke bare hekse, for der er en bestemt gruppe, som er så svær at nå," siger Per Rye.

Login