V-ordfører går i rette med Skole og Samfund

FOLKESKOLEN: Skole og Samfund mener, at forældre og elever mister indflydelse og får dårligere retssikkerhed som følge af nyt lovforslag. Forkert, mener Venstre, der ikke vil ændre i lovforslaget.

I fremtiden vil skoleledere kunne rykke elever et klassetrin ned imod forældrenes vilje, og klagemulighederne for forældre og elever vil blive ændret.

Det er essensen af et lovforslag, som i disse dage bliver behandlet i Folketinget. Forældreforeningen Skole og Samfund har fra start været modstander af forslaget og har derfor mobiliseret sine medlemmer rundtom i landet, hvilket flere steder har givet anledning til lokal kritik af lovforslaget.

"Vi har gjort alle skolebestyrelserne opmærksomme på, at der kan ske ændringer i deres hverdag og samtidig bedt dem om at tage fat i de lokale folketingsmedlemmer, fordi det er derigennem, at indflydelsen sker," siger Benedikte Ask Skotte, formand for Skole og Samfund.

Login