Uvidenhed: Flere skal vælge hhx og htx

PROFILER: Unge, der tager en studentereksamen på hhx eller htx, vælger i høj grad videreuddannelse inden for netop deres profilområder. Det er glædeligt, mener erhvervsskolerne, der arbejder på at få hhx og htx ud af det almene gymnasiums skygge.

Alt for få elever vælger at gå på hhx eller htx, der giver eleverne kompetencer inden for teknologi og erhvervsrettede fag, selv om arbejdsmarkedet hungrer efter studenter med den slags uddannelsesprofiler.

Derfor glæder det Danske Erhvervsskoler, at en undersøgelse nu viser, at elever, der tager en hhx (handelsgymnasium) eller en htx (teknisk gymnasium) i høj grad vælger videreuddannnelse inden for fagrækken af de profilfag, der har arbejdet med i deres tre gymnasieår.

”Der er stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet efter unge med kompetencer inden for teknologi og erhvervsrettede fag. Derfor er det positivt, at undersøgelsen dokumenterer, at netop hhx- og htx-studenterne er særligt gode til at vælge videreuddannelse, der peger i retning af en karriere i det private erhvervsliv og inden for rækken af økonomiske, naturvidenskabelige og teknologiske fag,” siger direktøren i Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov.

Login