Undervisningsministeriet åbner web-tv-portal

KORT NYT: Hvordan er det at arbejde i Undervisningsministeriet? Dét og meget andet kan man få svar på gennem flere kortfilm, der nu er samlet på uvm.dks nye portal.

Undervisningsministeriets hjemmeside har fået en web-tv-portal.

Målet med portalen er "at give de besøgende et dynamisk og levende indblik i aktiviteter på uddannelsesområdet".

Blandt filmene er eksempelvis en præsentation af det danske uddannelsessystem på engelsk fra ASEMME-konferencen i Vietnam i 2009, en film om evalueringskulturen i folkeskolen og fem interviews med medarbejdere i ministeriet.

Det er hensigten, at portalen løbende vil blive opdateret med nyt videomateriale.

Login