Ugens uddannelse: Søgetal, FGU og drømme om et farvel til SU for hjemmeboende

OVERBLIK: For tredje år i træk var der stigende søgetal for erhvervsuddannelser. Riisager vil ikke sikre sommerforsørgelse til kommende FGU-elever, og V-profiler drømmer om at afskaffe SU til hjemboende. Her er ugens uddannelsespolitiske overblik.

De fleste i uddannelsessektoren havde længe ventet i spænding. Og i denne uge skete det så – offentliggørelsen af årets søgetal for ungdomsuddannelserne.

Tallene viste for tredje år i træk en stigning i antallet af grundskoleelever, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse. Konkret var der tale om 20,1 procent af eleverne i 9. og 10. klasse, som har valgt en erhvervsuddannelse som førsteprioritet.

Det er en stigning på 0,7 procentpoint i forhold til sidste år, hvilket også glædede undervisningsminister Merete Riisager (LA), som dog gerne havde set endnu flere søge ind på erhvervsskolerne.

Login