Uddannelsesledere til Tesfaye: Teknologiforståelse som en del af andre fag er simpelthen utilstrækkeligt

Undervisningsministeren vil integrere teknologiforståelse i andre fag frem for at oprette et selvstændigt, obligatorisk fag. Det svarer til at gøre historiefaget til en del af idrætsundervisningen – med en idrætslærer ved roret, skriver en række uddannelsesledere og undervisere i et svar til Mattias Tesfaye (S).

Børne – og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) støtter en obligatorisk teknologiforståelse til alle børn i indlægget 10. november og tilkendegiver dermed, at han – og regeringen – forstår, at evnen til at forstå og skabe med digitale teknologier hænger uløseligt sammen med folkeskolens centrale dannelses- og uddannelsesopgave.

Det er en kæmpe gevinst for vores børn og unge, at Tesfaye anerkender, at det er folkeskolens opgave at ”… børn og unge får de nødvendige faglige kompetencer, så de både konstruktivt og kritisk kan forstå og deltage i den digitale udvikling.”

Dermed efterlades ingen børn på perronen, når det gælder digitale kompetencer. Vi kipper med flaget for ministerens udmelding. Hans svar på vores debatindlæg, håber og tror vi, er et udtryk for, at teknologiforståelse er et element i folkeskoleudspillet, der ligger ministeren meget på sinde.

Login