Tesfaye vil invitere til Sorø-møde om folkeskolen

Sorø-mødet er tilbage efter flere års pause. Mødet skal i år handle om balancen mellem bogligt og praktisk indhold i folkeskolen.

Det traditionsrige Sorø-møde, hvor interessenter fra skole- og uddannelsesverdenen mødes i sommervarmen til debat, middag og overnatning på Sorø Akademi, er tilbage efter en pause.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser til Altinget, at Sorø-mødet i år gennemføres 3.-4. august.

På mødet vil der særligt være fokus på folkeskolens indhold og fag, herunder hvordan der kan skabes en bedre balance mellem bogligt og praktisk indhold i folkeskolen.

Login