Task force: Mere læring i dagtilbuddene

LÆRING: Task Force om Fremtidens Dagtilbud præsenterede mandag fire pejlemærker for, hvor de danske dagtilbud skal bevæge sig hen, hvis der skal være mere læring inden folkeskolen. KL's Jane Findahl er begejstret.

De allermindste hjerner skal udfordres, allerede inden de starter i skole. Det er hovedessensen af de fire pejlemærker for, hvordan man skaber de bedste betingelser for børnene i de danske dagtilbud, som Task Force om Fremtidens Dagtilbud præsenterede på en konference mandag.

Ifølge task forcen omhandler de fire pejlemærker "en reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion, målrettet forældresamarbejde, en stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling samt professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer."

Ifølge professor på Aarhus Universitet Niels Egelund, der har været formand for task forcen, er det vigtigt at få mere læring ind i dagtilbuddene, fordi kravene i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne er blevet større.

Login