SU-koks på erhvervsskoler underminerer besparelse

IT: Digitaliseringen af SU-systemet er ikke en besparelse for erhvervsskolerne, som tværtimod bruger lige så meget tid på SU som før. SU-Styrelsen erkender problemerne med it-systemerne, og forklaringen er tidspres fra politikernes side.

Siden 1. juli i år er det meningen, at erhvervsskolernes it-system skal kommunikere direkte med SU-styrelsens it-system for på den måde at spare manuelt arbejde med SU-ansøgningerne ude på erhvervsskolerne. Det er fase to af regeringens digitaliseringsstrategi, og alene på erhvervsskoleområdet er besparelserne ved digitaliseringen beregnet til fire millioner kroner årligt. Men på erhvervsskolerne oplever de store problemer med overgangen.

"Nu sidder skolerne tilbage med sorteper og skal manuelt foretage det arbejde, som digitaliseringen burde have undtaget dem for. Det er dybt utilfredsstillende," siger Lars Kunov, som kalder it-problemerne "en parallel til skandalen med den digitale tinglysning".

Digitalisering koster skolerne penge
På erhvervsskolerne oplever medarbejdere den stik modsatte effekt af formålet med digitaliseringen, som er en besparelse i administrationen svarende til fire millioner. Medarbejderne skal bruge lige så meget eller mere tid på at rette fejl i den digitale SU-ansøgning, end de gjorde før, og der er timelange køer til SU-styrelsens telefonsupport, forklarer Lars Kunov. Derfor kan besparelsespotentialet ikke indfries, mener Lars Kunov.

Login