Strid om skolernes nye trivselsmålinger

ANONYMITET: Hvis den nationale trivselsmåling i folkeskolen skal kunne bruges til noget, kræver det, at kommunerne også får adgang til oplysninger om det enkelte barn, mener KL og Psykiatrifonden. Det vil undervisningsministeren ikke umiddelbart være med til.

Efter at 469.827 elever fra landets folkeskoler netop har deltaget i den første nationale trivselsmåling, er der opstået uenighed mellem kommunerne og Undervisningsministeriet om, hvordan trivselsmålingerne skal bruges.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) står foreløbig fast på, at trivselsmålingerne skal give skoler og kommuner et systematisk grundlag for at arbejde med trivsel og undervisningsmiljø "i den enkelte klasse og på skolen som helhed."

Derimod kræver landets kommuner, at de får adgang til oplysninger fra målingerne helt ned for den enkelte elev. Det bekræfter formanden for KL's børne- og kulturudvalg, Anna Mee Allerslev (R).

Login