Stadig lang vej til 95 procent

MÅLSÆTNING: Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at der er et stykke vej til regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.

Der er tale om den første stigning i antallet af elever, der vil tage en ungdomsuddannelse, siden 2005. Regner man fra 2005, er der tale om et fald på 1,2 pct. Fra 81,9 pct. i 2005 til 80,7 pct. i 2008.

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) er dog tilfreds med den lille stigning:

"Jeg er glad for at se, at tallene peger i den rigtige retning, men det skal helst gå lidt hurtigere. Uddannelse er jo fundamentet for, at vi kan klare os i den internationale konkurrence, og dermed fundamentet for vores fremtid," siger hun i en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet.

Login